BEST IN SHOW #1
ZALAZAR JACKPOT

Zalazar JackpotDagen starter fint - Jackpot vinder champion klassen,Rulle (Jackpots nevø) vinder hancert og Dise (Jackpots 1/2 søster) vinder champion klassen. Jackpot bliver BIR ,det var dejligt. Det er så en anden dommer, der skal dømme grupperne: Rodi Hübenthal fra Norge. Jeg står derinde i store ring i solen sammen med alle profferne, nå ja - vi er her da også. Pludselig er vi kun 2 tilbage og vi bliver BIG . Hold da op hvor er jeg glad ,det havde jeg aldrig drømt om. Så får vi at vide der er dommer ændring til BIS, da Hindse Madsen har været nødt til at tage hjem. Det bliver så gruppe-dommeren, der har dømt samtlige 10 grupper der også skal dømme BIS. Vi havde en utrolig opbakning fra Terrier folket og Jackpot svæver som han aldrig har gjort før. Jeg tør ikke kigge til siderne, men så forsvinder den Newfoundlænder, som han var så forelsket i, og vi er nu kun 4 tilbage. Åh det er næsten ikke til at holde ud tænke på, at vi bliver placeret mellem de 4 i BIS. Pludselig kan jeg kun se Beaglen tilbage dvs at vi bliver 1 eller 2. Birgit Seloy speaker og siger, at Zalazar Jackpot bliver BEST IN SHOW. Så går det op for mig og jeg tuder og dommeren siger på klingene norsk: Jamen lille pige det er da ikke noget at græde for!