News 2010 from Zalazar Cairn Terrier

Der har været afholdt Verdensudstilling i Danmark 24/6- 27/6 og i den forbindelse blev der også afholdt en Cairn Terrier certifikat udstilling og en World Terrier Festival. Torsdag d.24/6 hentede vi Mary Middlehurst i Århus lufthavn, hvorefter vi kørte til Danparc Søhøjlandet's feriecenter, hvor vi skulle bo sammen med Inge & John, Ane & Hellemai.  Der var rigtig mange Cairn- og andre hundefolk som boede der. Vi medbragte Jean Claude, Walker & Donna. Første aften var incl 2x familiepizza, som jeg hentede sammen med Mary.  Det var et rigtig dejligt hus; 4 soveværelser & 2 badeværelser, det ene med sauna & spa ;o)


Fredag morgen stod vi meget tidligt op for at køre til Herning, hvor selve verdenudstillingen foregik. Vi var forberedte på lange køer og kaos, men vi blev meget postiv overrasket over, hvor nemt og smertefrit det var at parkere og komme ind. Hal M, som vi skulle være i, var stor og luftig med god plads og fine røde tæpper i ringene.
Jean Claude var første hund i ringen og han fik Excellent og var med i første "cut", gjorde sig godt, men blev ikke placeret. Der var 18 Champion hanner. Så var det blevet Walker's tur og han endte med en flot placering som no. 4 ud af 35 i Åben klasse hanner. Donna skulle i ringen ved siden af, og da det koliderede med Walker, var Hellemai var sød at vise hende. Donna fik Very Good.
Mairi McNeil og Molly / Zalazar Donna Dolores fik en flot placering som no.3 ud af 24  Juniorklasse tæver.


Tilbage fra udstillingen nød vi Margaritas på Terrassen i solen. Mary & jeg gik en dejlig tur med hundene og da John (som arbejdede som ring assistent i Herning) kom hjem, gik vi op på golfresturanten, hvor vi have bestilt bord. Sikke noget lækkert mad vi fik der. Der var en lettere løftet stemning i resturanten, da flere og flere cairn folk dukkede op. Dejlig aften sammen med dejlige mennesker.
Jeg gik lidt før de andre for at mødes med Johanna, ,Judith og deres 3 hunde. Mest glad var jeg jo for at hilse på Kenny som med løs hånd uddelte sine berømte kys ;o) Solnedgangen var helt fantastisk og lignede en kæmpe ildebrand.


Lørdagens Cairn Terrier udstilling blev afholdt i Bording.. Det var hundekoldt fra morgenstunden med en isende vind........
I dag var der hele 3 ringe at forholde sig til......heldigvis skulle vi kun udstille i ring 2 under Jens Martin Hansen, idet vi kun havde 2 champion hanner og én mellem klasse tæve. Walker var ikke tilmeldt, da vores oprindelige dommer havde henstillet til at han ikke blev tilmeldt. Så i stedet havde vi tilmeldt Roadie. Hellemai gik med Roadie og jeg gik med Jean Claude. Begge fik Excellent og Jean Claude blev trukket ud i første omgang. Udover Molly i junior klasse blev også Thyra (ch Zalazar Hard To Get) udstillet og fik også Excellent. Vi stillede også en avlsklasse efter Jean Claude, og da der vist ikke var helt styr på tingene og der vist senere kom endnu en avlsklasse, vides det iikke hvem der blev placeret hvad .......


Lørdag aften afholdte Cairn gruppen en middag for alle, som havde tilmeldt en hund, andre kunne købe madbilletter. Det var blevet en rigtig dejlig aften, solrig og varm. Maden var rigtig fin og det var selskabet også. Jeg blev interviewet til Russisk Cairn Terrier gruppe. Det var en dejlig aften hvor der desværre ikke var tid nok til at få talt med mange af dem som man gerne ville have talt med ;-(
Søndag morgen stod vi op til en fantastisk flot dag . Alt skulle pakkes sammen, da vi jo ikke skulle tilbage til hytten.
Dagens udstilling blev afholdt af Dansk Terrier Klub i Hedensted . Vi var udendørs og i 2 ringe, han & tæve. Deltager gaven fra DTK var rigtig flot og lækker, en lille pin med et Cairn hoved.
Igen var det Jean Claude, Walker & Donna, som skulle udstilles. Alle 3 fik Excellent og Jean Claude blev placeret som no.3 i Champion klasse.
Zalazar Donna Dolores & Mairi gjorde det super flot med at vinde junior klassen. Senere blev hun BIR junior og sidst på eftermiddagen endda BIS 4 Junior.
En af Roadie's norske døtre havde også en super dag og endte som BIK 4 i hård konkurrence med rigtig mange andre skønne tæver.
Vi blev og så alle de afsluttende konkurrencer bl.a. Mairi & Molly i BIS Junior. BIS blev også en Cairn nemlig Verdensvinder 2010 Hjohoo's Hjo're The Love Of My Life.
Så var det blevet tid til at sige farvel........ Peter Nielsen ville køre Mary til Århus hvorfra hun skulle rejse fra næste dag. VI kørte hjem mod Tommerup og kom sædvanligt hjem til glade velpassede hunde, et rent hus og kaffe på kanden. Tusinde tak til Gerda & Louise!